Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

lørdag den 11. januar 2014

Lørdags hygge

I dag har vi fejret min far som havde fødselsdag for en måned siden.  Vi var inviteret til brunch så vi tog tidligt afsted. Alfred vågner meget tidligt (i dag kl 4.07) så vi havde god tid inden vi skulle med bussen 7.50.

I eftermiddag har vi lavet perler. Det er begge børn rigtig glade for og Liva ville gerne overraske Alfred med nogle turtles i perler. Vi har i fællesskab lavet alle fire og han blev rigtig glad for dem. Det er bare hittet lige nu. Han taler rigtig meget om Leonardo,  Rafærge, Megandelåg og Donatello :)

onsdag den 27. marts 2013

Familien Ugle

Da jeg lavede frugtposer til børnene var jeg i Panduro og købe bånd til dem. Der fandt min søster en pakke med hama mini perler med ugler.Ugler i mini perler De var så fine så dem måtte jeg naturligvis have med hjem. 

Børnene elsker at lave perleplader og er rigtig gode til det. Lige for tiden laver Liva flag, det er åbenbart hittet :) Alfred er mere til det abstrakte ;) Mit strygejern er pist væk, har ledt alt igennem to gange og det er bare ikke dukket op, så jeg købte et nyt den anden dag, perlerne skal jo stryges. Fandt et i bilka til bare 80 kr, det er ikke så stort men helt perfekt til perler. Det varmer lynhurtigt op så det tager ingen tid at stryge perler. 

I går gik jeg så i gang med uglerne, det tager lidt tid når det er mini perlerne men det er nu meget hyggeligt at sidde med. På pakken var der vist to store og to små ugler, men der er flere perler så jeg har lavet to store og tre små og kan lave et par stykker mere af de perler der var i pakken. 

De er nu blevet strøget og hængt op i min gang. De er super fine over mit lille bord og det er rart at få lidt farve der ud. 


Jeg elsker ugler og har gjort det længe, så det er super at de er så meget fremme. Har efterhånden en del, så mange at Liva helt nægter alt hvad der er med ugler. Tror det er i ren trods over jeg godt kan lide dem. Hun er så vild med alt med dyr og især heste er et stort hit. Har også købt lidt nyt tøj til hende i dag, en bluse med en kanin og en kjole med heste på. Er sikker på hun vil elske det :)