torsdag den 10. oktober 2013

Efterårstur

I lørdags gik vi en lang tur ude ved mine forældre. Det er ved at være kastanje tid så vi gik mod kirken hvor der plejer at være mange kastanjer. 

Der var dog nogle som havde været der før os, så vi skulle virkelig lede meget længe for at finde et par stykker. 
Vi gik også ind på kirkegården hvor vi fandt et kastanjetræ hvor der ingen havde været så vi fik samlet en stor pose fuld. Børnene synes det er super sjovt at samle dem og de kunne næsten ikke få nok. 





Korup Kirke


På vej hjem var der nogle heste som gerne ville snakke



Vi fandt også kogler, bog og agern på vej hjem


Hjemme igen var det kaffe tid. Børnene havde lavet lagkage inden vi gik så den skulle naturligvis smages. En lækker kage, det er de godt nok gode til. 


Der blev lavet edderkopper af kastanjerne


Det kræver stor koncentration at få garnet rigtigt på


onsdag den 2. oktober 2013

Mokka af Tatiana De Rosnay

Min gode veninde Mette anbefalede mig en bog for et stykke tid siden. Jeg måtte med det samme google den også måtte den bestilles på biblioteket. Heldigvis gik der kun få dage før den kunne afhentes også måtte jeg i gang med at læse. Bogen var virkelig meet fangende og jeg fik den læst på en formiddag. 



Her er hvad gucca.dk skriver om bogen: 
Justine lever et roligt liv i Paris med mand og to børn indtil en onsdag eftermiddag, hvor der bliver vendt op og ned på hele deres tilværelse: Sønnen Malcolm bliver kørt over, men bilen stopper ikke. Vidnerne til ulykken når ikke at notere registreringsnummeret. Malcolm er alvorligt skadet og ender i koma. Efterforsk-ningen går hurtigt i stå. Justine og manden Andrew er i chok og bliver fyldt af bitterhed og mangel på forståelse. Det går udover deres forhold. Selv om både hendes mand og forældre råder hende til at lade sagen ligge, opgiver Justine ikke at lede efter den ansvarlige for ulykken. Hvem var det, der kørte den gamle mokkafarvede Mercedes? Den eneste, som støtter Justine i jagten efter et svar på dette spørgsmål, er hendes svigermor, et menneske, som Justine føler sig godt tilpas sammen med og som er en stor støtte for hende. Sammen rejser de med Justines datter til Biarritz, hvor det chokerende svar kommer for en dag.

Selve historien er skrevet på et godt sprog som fanger, som mor kan jeg nemt sætte mig ind i hvordan Justine oplever det hele. Det må virkelig være en forældres mareridt det som Justine gennemgår. 
Kunne godt have ønsket mig en lidt længere slutning, det går lidt hurtigt med at få sat sidste punktum. 

Jeg har nu lånt to andre bøger af forfatteren, den ene er jeg lige gået i gang med, den fanger desværre ikke på samme måde, så er spændt på om det bliver bedre når jeg kommer længere. 

Min søster lånte bogen af mig da jeg var færdig, hun fik den også hurtigt læst og hun var også fanget af den. Helt klart en bog som kan anbefales. 

Denne bog mente jeg var min bog nr. 40 i min udfordring, så jeg måtte lige tælle efter da jeg skrev den ind i min bog. Det var min bog nr. 47 så der er ikke langt til mål. Det burde nok kunne klares inden nytår.