Sidste tordag vågnede Alfred med høj feber kl 03. Han ville ikke sove mere så det var en meget lang dag. Havde håbet på en middagslur men det havde han ikke lyst til. Den dreng sover bare ikke ret meget.
Fredag var vi i centret og bage kager, det gik ok med ham og vi fik da lavet nogle fine kager. Liva klarede det helt selv, hun er bare så god :)
Weekenden gik med sygdom og besøg hos mine forældre. Vi fejrede min far som lige har haft fødselsdag, super hyggeligt. Om eftermiddagen var Alfred dog ret dårlig og natten var ikke så sjov.
Efter aflevering af Liva i skole mandag var vi hos lægen. Han kunne ikke lige finde noget men mente det nok var influenza A H1N1 så det lavede han en podning på som vi kunne få svar på onsdag.
Selv om Alfred er syg med høj feber har han en energi som normalt, han leger og løber selv om temperaturen er over 40, han er bare utrolig.
Onsdag fik vi så svar på prøven og ganske rigtigt er det influenza A H1N1 han har. Det går bedre med ham og i går var han vist feberfri.
Han ville gerne ud om formiddagen så vi var ude og cykle og spille fodbold i haven.
